Vinregion Bourgogne

Bourgognes vinmarker er fordelt på 5 store områder.

Fra nord til syd er det vinområdet Chablis og Grand Auxerrois, Tonnerre, Joigny og Vézelay, vinområdet Côte de Nuits, Hautes Côtes de Nuits og Châtillonnais; Vinområdet i Côte de Beaune og Hautes Côtes de Beaune; vinområdet Côte Chalonnaise og Couchois, og til sidst Mâconnais.

Pinot noir dækker 36% af vinmarkerne, og det er denne drue, der har skabt Bourgognes ry som et af verdens bedste rødvinsområder.

Chardonnay er den mest plantede druesort og vokser på 46% af det beplantede areal. Den er ligesom pinot noir en gammel druesort i Bourgogne, og det er den, der har givet Bourgogne ryet for at være verdens bedste område for tørre hvidvine med Côte de Beaune, Côte Chalonnaise, Mâconnais og Chablis som de mest anerkendte områder.

Aligoté er en meget gammel druesort i Bourgogne, men er nu kun plantet på 6% af vinmarkerne. Druerne bruges bl.a. til at lave Crémant de Bourgogne.

Gamay er gennem årene trængt noget tilbage af Pinot Noir, så den nu kun dækker 11% af arealet. Den blandes undertiden med pinot noir, og vinen hedder så Bourgogne-Passetoutgrains.

Bourgognes 100 appellationer er fordelt på 4 niveauer:

23 Regionale appellationer: Vine der kan produceres over hele Bourgognes vinområde, f.eks. Bourgogne, Bourgogne Aligoté, Bourgogne passe-Tout-Grains.

44 Kommunale appellationer: Vine som dyrkes i en vinkommune (village), og som giver den sit navn, f.eks. Irancy, Beaune, Mercurey, Pouilly-Fuissé.

635 Premier Cru appellationer: vine som dyrkes på nøje afgrænsede parceller, kaldet "climat" i hjertet af en landsby, f.eks. Chablis 1. Cru Fourchaume, Nuits-Saint-Georges 1. Cru Les Cailles.

32 Grand Cru appellation: vine der dyrkes på kommunens bedste parceller (climat) i Côte d'Or + 1 i Chablis (med 7 climater). F.eks. Montrachet, Corton, Musigny, Chambertin, Chablis Grand Cru les Clos.

 

      tilbage

     burgonje