Vallentin Vine

Klassifikation.
Italiensk vin er underkastet en af verdens strengeste vinlove. Den inddeler vinene i følgende klasser:
DOCG = Denominazione d`Origine Controllato e Garantito
Ganske få DOC-vine har lov til at kalde sig DOCG-vine. Disse vine er underkastet et endnu strammere regelsæt end DOC-vinene.
DOC = Denominazione d` Origine Controllato
DOC-vinene kommer fra et afgrænset område. De skal følge et regelsæt for, hvor mange druer der må produceres per hektar, hvilke druer og hvor meget - eller hvor lidt - af hver druesort, der må anvendes til at producere DOC-vinen.
"DOC Classico" - Det er vine, der kommer fra det oprindelig område for vindyrkning. Betegnelsen "Riserva" gives til vine, der lagres længere end normalt.
IGT = Indicazione Geografica Tipica
En geografisk oprindelsesbetegnelse for vine, hvis regelsæt er mindre stramt end DOCen
VDT = Vino da Tavola - Bordvin
Betegnelse for vin der har de nemmeste regler.
...og undtagelserne
Det, der trods klassifikationerne kan gøre købet af italiensk vin forvirrende er, at nogle af landets absolut fornemmeste vine ikke har klassifikationer, og andre klassificeres lavere end de burde.
Det skyldes ofte, at vinbonden sætter så stor pris på den metode og de drueblandinger, hans vingård altid har brugt, og derfor ikke vil "ødelægge" sin vin ved at skulle følge et bestemt regelsæt
Nogle af de såkladte "Super-Tosckanere" er således hverken DOC ellet IGT, men "blot" bordvin, selv om de er i verdensklasse rent kvalitetsmæssigt  -  og prismæssigt.
op
Fransk vinlov er ikke så streng som den Italienske, og bl.a. tillader den, at man tilsætter sukker til vinen for at opnå den foreskrevne alkoholprocent. AOC - Appellation Origin Controlee
AOC vin kommer fra et geografisk nærmere angivet område. Reglerne bestemmer valget af druesorter, antal af planter pr. hektar, højde og beskæringsregler samt maksimum udbytte pr. hektar og mængden af alkohol i vinen.
VDQS - Vins Delimites de Qualite Superieur.
VDQS er en lille og ubetydelig gruppe, hvis regler er mindre strenge end AOC.
Vin de Pays - landvine
Den største del af VdP vinene kommer fra Sydfrankrig. Der er mest tale om gode landvine, der skal laves på anerkendte druesorter, overholde udbyttet pr.areal, samt regler om gæring til en vis alkoholprocent. Men - men- men, i sydfrankrig laves nogle af Frankrigs allerbedste vine. Det er almindelige landvine, som er verdensberømte og danner skole for Fransk vinproduktion.
Vin de Table Francais:
Den laveste kategori. Her er det (også) tilladt at blande vine fra forskellige egne og dermed opnå bestemte sødme/tørhedsgrader, let eller fyldig o.s.v. Mange gange er VdT vine overskudsvine fra vinmarker, der har begrænset udbytte f.eks. AOC. En VdP vin har ikke altid årgang, og bør aldrig gemmes men drikkes inden for det næste år.

Er grand-cru vine bedre?      op
I Bordeaux, Champagne, Alsace og Bourgogne har man indført grand-cru klassifikationer.
Premier Grand cru Classe, Grand cru Classe og Grand Cru er en betegnelse der stammer fra 1855, og i dag må siges at være et museeumsstykke. Nutidige dyrkningsformer og fabrikationsmetoder har for længst overhalet ideen om disse klassifikationer.
Disse vine behøver ikke at være bedre end en almindelig vin.
Kun hvis der er tale om vine fra samme producent må det forventes, at hans grand-cru vin er bedre end hans almindelige vin.
Det bedste man kan forvente er altså, at et områdes grand-cru vin er bedre end områdets almindelige kommunevin.
Og det er altså ikke altid. De fineste Franske vine findes blandt landvinene.

Men - de her grand-cru betegnelser er jo flotte, og for ikke-kendere vil de altid imponere.

Kvalitetsvine.     op
Kvalitetsvine og træ er helt uadskillige.
Især når det drejer sig om rødvin, er det vanskeligt at forestille sig en virkelig topvin, der ikke har lagret på egetræsfade i nogen tid. Nogle hvidvine lagres også på egetræsfade. Garvesyren i egetræ virker konserverende.
Trælugten er genkendelig, da nye egetræsfade afgiver vanilin, der jo som bekendt, er det mest aromatiske krydderi vi har.
I produktionen lagre vinen på rustfrie ståltanke, og først herefter bruges egetræsfade til at lagre vinen i en kort periode. Fadene bruges højst i 5 år, hvorefter der ikke kan trækkes flere stoffer ud af dem.
Garvesyren, som bl.a kommer fra egefade, har betydning for smag og holdbarhed. Smagen af garvesyre vil mildnes med alderen, men har vinen fået for megen tid på egefade, kan smagen af garvesyre være så skarp, at tiden ikke kan rette op på den.
I den billige udgave tilsættes garvesyre i form af egespåner eller i pulverform. Den tilsættes ikke for at få vinen til at smage godt nu, men fordi druernes egne stoffer sammen med garvesyren i bedste fald kan udvikle nogle fornemme vine efter en del år.
I flere Bordeauxvine og mange vine lavet på Cabernet Sauvignon eksperimenteres med garvesyre i forskellig form. Disse vine skal have tid til at modnes. Det kan nemlig være en barsk oplevelse af smage en vin, der er trukket op i en alt for ung alder.

Tannin i rødvin.    op
Tannin er blot en anden betegnelse for garvesyre.

Syre i hvidvin.    op
De fleste hvidvine tilsættes syre f.eks i form af vinsyre. Dette virker både på smag og holdbarhed.

Bundfald.    op
Til lykke!!
Du har fået en vin, der er lavet med stor krop og er egnet til lagring. Garanteret en vin i den højere prisklasse, produceret med sans for kvalitet. Typisk fra Italien eller Spanien.
Langt de fleste vine tilsættes kemiske stoffer for at få de flydende stoffer til at bundfælde sig. Denne proces muliggør, at vinen kan sælges hurtigst muligt, men den bliver så at sige 'slået ihjæl', og kan ikke udvikle sig yderligere. Den bliver altså ikke bedre af at blive lagret.
En vin med bundfald er behandlet nænsomt, og har fået lov til at udvikle sig i færdig flasken, og har potentiale til at blive fremragende.
Billig vin indeholder ikke bundfald. De er filtreret kraftigt for at kunne sælges så hurtigt som muligt.

Dekantering.    op
Der er megen uenighed om hvorvidt man skal dekantere. En vin med bundfald bør dekanteres for at undgå bundfald i de sidste glas. Ældre vine har med stor sansynlighed bundfald. Større yngre vine på 5-8 år kan også dekanteres. Især kraftige vine med højt alkoholprocent kan med fordel dekanteres inden drikning.
Dekanteringen fjerner altså bundfald. Den får også en vin, der endnu ikke er helt drikkeklar, til at afgive sine dufts- og smagsstoffer ved serveringen.
Store hvide Bourgogner fra Meursault, Chassagne og Puligny-Montrachet kan også have godt af en tur i karaflen inden servering.

Vine der kan lagres.    op
Hvis vinene er lavet rigtigt vil vine på følgende druer kunne lagres:
Hvidvine:
    Riesling, Ghardonnay og Chenin blanc
Rødvine:
    Barolo og andre nebbiolo-basserede vine.
    Brunello og andre sangiovese-basserede
    Ribera del Duero og andre temparillo-baserede vine.
    Bordeaux og nordlige Rhone.

Lagring og opbevaring.    op
Opbevar altid vinen køligt og i et mørkt lokale, hvor temperaturen er så ensartet som muligt, og helst omkring 15-17 grader.
Det mindst egnede sted er i køkkenet.
Har du købt vin som tilbud med 'Spar et eller andet' så drik vinen når du har købt den. Det er den beregnet til.
Men hvis du vil lagre vinen i årevis, skal den opbevares i en konstant temperatur omkring 13-17 grader. Flasken skal ligge vandret og fuldstændig stille.
Opvarmning fra sollys eller anden varmekilde ødelægger en væsentlig del af vinens smag og duft.

Bliver vin bedre af lagring?    op
Svaret er enkelt  -  Nej.
Begrundelsen er, at der ikke tilføres vinen noget efter den er sat på flaske. Men mange vine kan modne over en årrække, og det er noget helt andet.
Langt de fleste vine når toppen når de er få år gamle, hvorefter de begynder at tabe både smag og duft. Lad derfor være med at gemme vinen ud over det tidspunkt hvor 'den er moden'.
Nogle vine er først drikkeklare efter f.eks 5 år eller 10 år, og derfor er det fornuftigt at lagre disse vine.
Producenter der eksperimenterer med garvesyre, kan fremstille en vin, der kan udvikle sig over en årrække, og først være på sit højeste når de har nået en tilpas alder - 10 til 20 år. Prisen på disse vine er langt over tusinde kroner.
Men lad være med at lagre en vin der er købt på tilbud som 3 stk for 100 kr. eller der omkring. Den kan ikke udvikle sig yderligere, og hvis du kan lide den - så skynd dig at drikke den.

Varme og koldere vinområder.    op
Megen vin som forhandles i Danmark kommer fra de varmere områder, såsom sydfrankrig, syditalien m.fl. Kvaliteten er her ret ensartet år efter år, og vejrets svingninger resulterer sjældet i katostrofale udsvingninger således som det sker i de koldere egne.

Køb af årgangsvin.    op
Vinens årgang har kun betydning i de nordlige og køligere områder: Rioja, Piemonte, Toscana, Rhone, bourgogne, Bordeaux m.fl.
Undgå de skæve årgange når du køber vin fra 70 kr. og opefter. Køb hellere en lille vin i en god årgang, end en stor vin i en dårlig årgang.

Vin og priser    op
Jo dyrere en vin er jo mere nyder vi at drikke den. Uanset smagen. Det viser en helt ny undersøgelse.
Men det passer ikke helt sammen med vort store forbrug af billig supermarkedsvin, af mere eller mindre ukendt oprindelse, som mange drikker med stor velbehag.
I blindsmagningskonkurencer kan man konstatere, at kvalitet og pris ikke følges ad. Her kan prisvurderingen af den samme vin være utroligt forskellig
Men prøv at se hvor forskellige vurderingsresultaterne er fra vinsmagernes anmeldelser om vin.
Billige vine får næsten altid flere stjerner end dyre vine, fordi man mener, at en billig vin giver 'mest vin for pengene'. Hvordan det så skal forstås.
Men forskellen i duft og smag på en billig vin til 30kr. og en dyrere til 200 kr. kan være forbavsende stor.
Prisen er altså højst en rettesnor for vinens kvalitet. Men det er ikke ensbetydende med, at vin til flere hundrede kroner vil smage dig bedre end en vin til 100.
Og husk så, at der dyrkes vin under så besværlige forhold, at markedsprisen bliver højere, end den egentlig burde være.
Endelig er kultvine meget dyrere end de egentlig er berettiget til, tag f.eks Beaujolais Nuveo.
En god dagligvin kan drikkes ofte. Men lad være med at forbinde dagligvin med billig vin. Dagligvin smager godt og er overkommelig i pris.

En af de kendte vinguroer har engang sagt, at billig vin bliver man i bedste fald ikke syg af.
En klog mand har engang sagt, at vinens kvalitet kan smages op til 200 - 300 kr. Resten er 'kors og bånd og stjerner'.

Tilsætningsstoffer.    op
Stort ses ingen vine kan holde sig uden tilsætningsstoffer.
Der tilsættes svovl til næsten alle vine. En del vine laves med et minimum af tilsætningsstoffer, og de fleste af dem kommer fra økologiske vine, men der findes også konventionelle vinbønder der anvender meget få tilsætningsstoffer. Disse vine hører til i den dyre ende af skalaen.
Modsætningen hertil er vine i den billige ende af skalaen, som bl.a findes i supermarkederne. Disse vine laves i store mængder og styres med diverse kemiske og tekniske hjælpemidler, således at de kan blive færdige i en fart og omsat til kroner.
En vin kan sagtens selv blive klar og stabil hvis den får tid nok, men når det skal gå stærkt tilsættes enzymer, mere svovl, der centrifugeres og filtreres.

Svovl tilsættes for at undgå iltning og for at dræbe eventuelle bakterier.

I Frankrig og andre køligere vindyrkningsområder er det tilladt at tilsætte sukker for at opnå en højere alkoholprocent.

I Italien og Østrig er det forbudt.

Gær tilsættes som kulturgær, men mange benytter naturgær. Smagsforskellen er svær at spore.

Syre tilsættes helt normalt, især i varmere områder.
Garvesyre tilføres naturligt fra nyere egetræsfade, men tilsættes ofte i pulverform, især i varme dyrkningsområder.

Egefade til lagring af vinen anvendes af de mere seriøse vinproducenter. Lagringen tilfører en markant smag til vinen, og priserne ligger også i den høje ende af skalaen.

Egespåner i stedet for fadlagring er forbudt i EU, men er udbredt i de oversøiske lande. Disse vine kan næsten ose af egearomaen.

Egeekstrakt, der er en slags indkogt te, er ikke tilladt i Europa.


Enzymer tilsættes for at klare vinen hurtigst muligt.

Reverse osmosis bruges bl.a. for at trække vand ud af vinen. Sikrer koncentrationen. Kostbar metode men bruges bl.a. af store slotte i Bordeaux.

Prop.    op
Når vinen "har prop" betyder det, at den dufter eller smager som sur karklud, jordslåethed eller noget i den stil.
Der kan være forskellige grader af fejlen.
I den milde form er vinen fattig på duft og smag, og fremstår ofte tør, mager og ubehagelig, mens en dublet af vinen dufter og smager som den skal.
Modsat kan vinen ligefrem ose af disse mugne ubehageligheder.
Hos Valentin Vine bytter vi naturligvis disse flasker.

Om at trække vin op.    op
Enhver god vin fortjener at blive tukket op mindst 1 time før den skal serveres. Enkelte Italienske vine, der er lavet på nebiolodruer, endda op til 24 timer før.
At servere en vin umiddelbart før den drikkes, tillader ikke vinen at afgive de dufts- og smagsstoffer der karakteriserer netop den vin du trækker op.
Vinen er et følsomt væsen, der ikke bryder sig om at blive hevet ned fra hylden, få proppen af og hældt op i glasset i en arbejdsgang. Giv den lidt tid, og den vil vise dig alt hvad den indeholder af spændende stoffer.

Serveringstemperatur.    op
Den tid hvor man gav vinen en tur over radiatoren inden gæsterne ankom er for længst forbi - heldigvis.
De bedste serveringstemperaturer er:

9 - 12 grader:     sød hvid dessertvin, mousserende vin.

12 - 14 grader:   friske, halvtørre eller halvsøde hvide vine, samt portvin.

16 - 18 grader:   røde og hvide vine.
18 - 20 grader:   vine med alder.

Vinsmagning.    op

Farven bedømmes bedst på baggrund af en hvid flade. Bedøm klarhed og gennemsigtighed.
En klar farve tyder på en endnu frisk vin. En uklar farve tyder på en vin i tilbagegang.
En 'gennemsigtig' farve på rødvin tyder på en vin med mindre fylde og struktur. En næsten uigennemsigtig vin tyder på en vin med stor krop (d.v.s fylde og struktur, eller måske foretrækker du at kalde det for saft og kraft).
Vine med stor krop har oftest en høj alkoholprocent, fordi de bør være lavet på modne druer, og vinen efterlader mange spor på glasset når du slynger den rundt.
Duft til vinen. Prøv at finde ud af hvad den dufter af. Professionelle vinsmagere bruger mere tid på at undersøge duften end på at smage.
Tag en slurk og synk med det samme. Vurder vinen. Tag derefter en slurk og lad den skylle rundt i munden i ca. 3 sekunder. Hvis du kan lide begge slurke, er vinen god for dig. Hvis ikke du kan det, så lad være med at købe den.

Duft og smag.    op
Næsten alle har samme opfattelse af, om noget dufter godt eller dårligt.
Men lige som ethvert menneske ikke ligner et andet, opfatter vi også smag forskelligt. Det er fortrinsvist på opfattelsen af sødt, syrligt og bittert vi adskiller os fra hinanden. De fleste er nemlig enige om det smager salt
God rødvin dufter ikke altid. Mangel på duft kan betyde, at den endnu ikke er drikkeklar. Men en god rødvin har smag, og den kan smages længe efter den er sunket.
God hvidvin dufter altid, og har ofte en ret kraftig duft. Den har smag svarende til rødvin men ikke så lang eftersmag.
Ved blindsmagning kan mange ikke smage forskel på en god hvidvin og rødvin.
Og lad så være med at falde i svime over om nogen synes den smager eller dufter af tobak, lakrids, fennikel, solbær, græs, vinblade og hvad der ellers hæftes på en vin.
Det er ikke ufint at sige "Mumm dejlig" eller "føj for pokker". Kan du lide den er det fint. Kan du ikke, så lad være med at drikke den.

De mest kendte universitetsuddannede ønologer har forskellig opfattelse af hvordan en vin smager. Hvorfor skulle du så ikke have lov til at have din egen opfattelse.

Hvad skal jeg servere.    op
Det er en udbredt opfattelse, at servere:

Rødvin til kød og ost.
Hvidvin til fisk.
Sådan.
Du når også langt med den viden, men du risikerer at ødelægge smagen af god mad med en forkert vin.
Så den gamle opfattelse bør nuanceres en del, følgende:
1) Du kan bruge næsten al vin til al mad (se alternativ servering) - når bare vinen smager godt.
2)Normal sød vin passer til normal surt mad. Meget sød vin passer til meget søde dessereter.
3) Når du tænker på, at der er mellem 50 og 100 druesorter der er aktuelle til vinfremstilling, giver det ikke mening at fremhæve en sort frem for en anden til netop den mad du har lavet. Altså hvis du vil servere noget spændende for dine gæster så prøv noget andet end de sædvanlige røde Cabernet Sauvignon eller hvide Chardonay.
4) Sæt altid et vandglas pr. kuvert og en karaffel vand på bordet. Begrundelsen er, at stærkt krydrede eller kraftige retter kan ødelægge de fine smagsnuancer der er i vinen. Når man drikker vand skyller man munden for de stærke smagsstoffer, hvorefter man kan nyde den vin du har valgt.
4) Hvis du slet ikke kender ret meget til vin, så lad være med at fortvivle. Gør som en i vor bekendtskabskreds - køb en vin med en flot etiket. Når det virker for ham, kan det sikkert også virke for andre.

Specielle retter.    op
Herunder er anført nogle væsentlige regler du bør følge:

Artiskok skal ikke ledsages af vin, fordi den let kommer til at smage metallist, og det er synd for en god vin.

Asparges kan ledsages af en Sauvignon Blanc

Bøf og steg med en tanninrig rødvin

Mousserende Champagne kommer fra Champagnedistriktet i Frankrig - ikke fra andre steder. I daglig tale bruger vi alligevel betegnelsen Champagne for næsten alle mousserende vine.
Mousserende vine drikkes kun mellem 1. januar og nytår. Altså altid. Der er dog en ting du bør vide om de rigtige champagner: Drik de meget dyre, eller lad være.
De billige champagner er nemlig ikke bedre end de fleste mousserende vine fra andre vindistrikter, men de er stadig meget dyrere.

Desserter med chokolade bør ledsages af en meget sød hvidvin eller sød Madeira.

Foie gras og en sød hvidvin med megen syre. Det lyder ikke godt vel?  men vinen skal altså have en god syre.

Kalkun og Pinot Noir eller Zinfandel.

Maderia er vanskelig at skaffe. Den er så fornem i smagen, at den drikkes ren. Den tørre type kan serveres til supper. Vinen er langtidsholdbar i åbnet stand

Ost Milde ost af emmentalertypen er som hovedregel de eneste oste der bør ledsages af røde vine.
Al anden ost går derimod bedst sammen med søde vine f.eks Italienske, eller tyske søde vine. Ost er som regel surt, og passer derfor til den søde vin.

Portvin drikkes til søde forretter eller skipperlabskovs. Flasken skal drikkes og ikke gemmes

Røget laks og hvidvin f.eks. en god og smagfuld hvidvin, Østrigsk smaragd, Alsace Riesling, Italiensk hvidvin o.a.

Meget sur mad er næsten umulig at servere vin til. Eddike er særligt slemt.

Søde madvarer kræver vine der er meget søde hvis de skal overdøve f.eks en chokolades sødme.

Stærkt krydrede retter kan være problematiske sammen med vin. Prøv evt. vine med stor krop - altså en vin der er uigennemsigtig når du betragter den mod lys - en vin der normalt ligger i den dyre ende af skalaen.

Speget kød og skinke bør ledsages af en sød Italiensk hvidvin. Tænk blot på, at vi gerne spiser skinke på sød melon

Sherry er en fin vin til næsten al mad. Skal drikkes færdig inden for få dage

Æggeblomme og røget sild - server en øl.

Alternativ servering.    op
Det hænder, at man får uventede gæster, og måske ikke lige har den vin der 'passer' til maden. I disse tilfælde er det rat at vide, at der er alternative muligheder, som du kan bryste dig af at vide, nemlig:
Rødvin kan godt drikkes til fisk.
Det skal være vine med et lavt indhold af tannin(garvesyre), men med en god syre. Prøv en Beaujolais, rødvin fra sydtyrol (alto Adige), Bardolino, Valpolisella og Barbera fra Italien, eller de fleste røde Vin du Pays fra sydfrankrig.
Hvidvin kan også drikkes til Kød.
Det er lidt mere begrænset, men prøv en Chardonnay en Pinot Gris eller en Semillon.
Eftersom du ikke drikker mens du har mad i munden, vil du smage maden og vinen uafhængig af hinanden. Så længe madens smag ikke ødelægger dine smagssanser kan du derfor nyde næsten lige meget hvilken vin, når blot du kan lide den.

Mad til vin - eller omvendt.    op
Lad være med at bruge en billig rødvin til gløøg. Det smager altså ikke godt. Køb hellere en god vin hos Valentin Vine

Sødt,syrligt og bittert.    op
Det er næsten forfærdeligt, at vi i 70'erne og 80'erne lærte at drikke tørre hvidvine, altså vine med næsten ingen sødme og måske for megen syre. Den trend har holdt sig. Måske er det mest på grund af 'sådan har vi altid gjort', at man helst drikker disse vine. Eller måske fordi tyskerne for mange år siden delvist ødelagde markedet, ved at tilsætte for megen sødme til deres i øvrigt fortræffelige hvidvine.
Der er dog heldigvis fantastisk gode vine der både er søde og samtidig har en fin balance imod det syrlige. En tør hvidvin kan være en barsk oplevelse, men også billige søde vine kan være vamle f.eks sød billig hvid Bordeaux eller en billig Sauternes.
Tænk på et æble. I starten er det grønt og surt. Gradvist bliver det modent og smager friskt og sødt, for til sidst at ende med en lidt 'forfalden' smag.
Alle kan bedst lide det modne friske æble med den fine balance mellem sødt og syrligt. Hvorfor så ikke når vi drikker vin? Hvorfor skal vin være sur(tør) når vi nu bedst kan lide den 'moden'?

Sød vin smager sødt på tungespidsen. Det er normalt her man smager det søde.
En frugtig vin kan let opfattes som om den er sød uden dog at være det. Den kan endog til tider være knastør selv om den smager sødt.

Syre smages normalt på tungens sider og kan få øjnene til at knibe sig sammen.

Garvesyre smages overalt i munden, og føles som om slimhinderne udtørres.

Reklamer    op
Det er utrolige kræfter der lægges i reklamer og vurderinger for at få os til at købe vin.
Læs denne sætning, der stammer fra et vinfirma:
"Vinen byder på myriader af dufte og smagsindtryk, startende med tørrede blomster og kamille, over til lyse blommer, tørrede ferskner, honning og krydrede urter. Eftersmagen har vedholdende toner af tobak, lakrids, balsamico eddike og sødme".
Lige nu på tilbud til 39,95 pr. flaske.

Ikke et ord om druer - men det er der måske heller ikke i denne flaske.

links.    op

Associazione Italiana Sommeliers Gambero Rosso Veronelli Editore WineSpectator Decanter Robert Parker Vindistrikter i Frankrig Vindistrikter i Italien

Administration:  Moseager 11 - Store Valby - 4000 Roskilde - DK Denmark . .  tlf: +45 46787168 - fax: +45 46787167  -  CVR:  1957 7287
mail to our wine compagny